Månedsarkiv: februar 2020

Årsmøde 2020

Årsmøde på nedennævnte dato er AFLYST på grund af coronavirus:
Ny dato vil blive offentliggjort, når den foreligger
.
BLDR indbyder hermed alle interesserede fra lokalområderne i Billund Kommune og byrådspolitikere til årsmøde tirsdag den 21. april 2020, kl. 19.00
i Skjoldbjerg-Almstok Medborgerhus, Skjoldbjergvej 52, 6623 Vorbasse

Aftenens program (pdf)

  1. Foredrag v/ konsulent Henrik Willadsen:
    Turismeudvikling i landdistrikterne
    Billund Landdistriktsråd har i løbet af vinteren 2019-2020 udarbejdet landdistrikternes nye strategi for udvikling af turisme på landet. Udviklingsarbejdet er sket i samarbejde med konsulent Henrik Willadsen fra Salling. Han har i gennem mange år været aktiv i udvikling af turisme i landdistrikter. Han har blandt andet arbejdet i Røddingområdet, der har klaret sig særdeles godt efter, at landbrug og møbelindustri ikke længere bærer områdets økonomi.
    Med Henrik Willadsens foredrag offentliggøres BLDRs plan for udvikling af turisme i Billund Kommunes landdistrikter. BLDRs plan forelægges såvel Billund Kommune som de øvrige kommuner i Trekantsamarbejdet.
    Efter foredraget er mulighed for debat.
  2. Årsmødet.
    Dagsorden ifølge vedtægterne – herunder årets beretning.
    Der foretages ikke direkte valg til Landdistriktsrådet på årsmødet.
  3. Lokalrådene orienterer kort om deres arbejde.

BLDR er vært ved en kop kaffe med brød.